Tvede by: fra dengang det var før, til nu:

Tvede gamle forsamlingshus                                                                                     
Tvede er en mindre landsby i Østjylland med 226 indbyggere (2011) [1] Tvede er beliggende nær Randers Fjord 12 kilometer nordøst for Randers og fire kilometer syd for Øster Tørslev.
I folketællingen 1850:
Indbyggere ved tællingen, 331 fordelt på 64 lokaliteter.
Byen ligger i Region Midtjylland og hører under Randers Kommune. Tvede er beliggende i Tvede Sogn.
 
Ådalen omkring Tvede ydede sikkerhed, den yderige jord og den yndefulde dal, trak Storbondeslægterne til – eller skabte dem, - som svalereder hang deres gårde langs dalførets skrænt, udensogns i vest lå Lindbjerggård og Lindegård, - i den sydlige del af Tvede by Tvedegård, lagt som en vogter over broen over ”Røddeaa”[2] det ældgamle navn for vandløbet, som endnu fører gennem dalen.

 

                               Skove i soldis og blaanende vand
                               viden om Bøndernes Kirker og Byer;
                               under de store og drivende Skyer
                               ligger det Bøndernes Tusindaarsland
                                                                                       (Kaj Hoffmann)
 
I den nordlige del af byen lå Bjergegaard og kun et a`2 bøsseskud østligere Gejsas borg, alle sammen gårde som vides, at have tilhørt og været beboet af Adelen.
Efterhånden som slægternes sønner drog ud, måtte byens Fang[3] holde for, det blev til Torpene[4] opkaldt efter personnavne: Hungir – bliver til Hungstrup, Bo- til Baastrup, Skalmi - til Skalmstrup, Inge- til Ingitorp/Indrup – alt sammen på Valdemarernes tid.
Disse førnævnte gårde afbrødes i årene 1410 – 1621, ved giftemål, sammenlægninger, bitre arvestridigheder og lignende, således nævnes: ”Gjessinggård den røde lagde Hungstrup øde”.
Ovennævnte Torpe – menes i nogen tid at have bestået af 2 lige store gårde, altså en halvering af noget oprindeligt større, der nævnes senere de tvende gårde under Hungstrup Hovedgård.
 I Skalmstrup blev det efterhånden til  4 gårde, der senere igen bliver til 3, stadig i ens størrelse, så de 3 har altså opslugt den fjerde.
Tvedegaard nævnes i 1400 tallet, hvorfra slægten Tvedegaard – Bøjstrup breder sig, Otto Bøjstrup og hans slægt underlagde sig alle Adelsgårde i Tvede, - sønnerne klager på tinge i 1448 over, at den købte messe over forældrene ikke haver været holdt i adskillige år. (katolsk tid).
Tvedegaard er i en årrække, fæstegård under Gjessinggård og bliver på et tidspunkt i lighed med andre tilsvarende gårde, delte i 2 lige store dele, ofte med fælles stuehus og lade,( hvilket forklarer, hvorfor der i dag er 2 separate kældre under stuehuset på Tvedegård øst, den oprindelige Tvedegaard), - der senere omkring1881 blev solgt til fæsterne.
Bjergegårde, syd - senere Bjerregård, var gennem generationer befolket af Dahlér, den blev frikøbt i 1881 af Søren Jensen, den nordlige der først blev frikøbt fra fæstet i 1888, var beboet af Jebjergérnes efterfølger, svigersønnen Poul Poulsen Jelle. Der umiddelbart efter solgte til Andreas Hoppe, der var startet som Mølleforpagter på Gjessinggårds Mølle, han kom fra Lystrup på Djursland, var ungkarl og medbragte husbestyrerinde og tjenestekarl fra hjemegnen, han giftede sig med Mariane Poulsen Jelle født 1862, en søskendedatter til Poul Poulsen Jelle, han opkøbte det meste af jorden fra Bjerregårde nord, og en del af Niels Poulsen Jelles matrikel nr. 14 f, der havde jordtilliggende i Gammeljord.
Han byggede derefter i 1892, den ejendom der i dag hedder Langagergaard, der ligger vest for Tvede by, lige ovenfor Doktorgården ved Haldbakken.
Fra Tvedegaard øst, blev der i 1915 udstykket en ejendom, - på jordene mod syd op mod Lindbjerg Bakke og Kolbakken, klods op ad sognegrænsen til Harridslev, - den gik til sønnen Jens Peter Johnsen der i en kort periode op til udflytningen i blandt andet kirkebøgerne anføres som gårdejer på Tvedegaard øst.
 
 
Landsby smedjen:
Ved Rødde Brow, nordvest for, lå landsbyens smedje, kun 2 stenkast øst for kirken. Smedjen var omkring  år 1900  ejet af smed Peder Vinther, der endvidere drev landbrug fra ejendommen på den vestlige side af landevejen, umiddelbart syd for Røddeaa
 
 
Tvede kirke:
 
Kirken[5], byens ældste bygning, bestod oprindeligt af Langhus og kor fra ca. 1100, hvilket er bygget af udvendigt tilhuggen granit kvadre, indvendigt af rå granit, senere tilbygning er tårnet og våbenhuset, det sidste på sydsiden, ligesom et kapel på langhusets nordside, over det kapel der er bygget i slutningen af 1700 tallet eller begyndelsen af 1800 tallet og er i høj grad smagløst, er langhusets tag ført ned, ellers står det ikke i direkte forbindelse med samme, kirkens oprindelige dele har sokkel med skråkant, portalerne på syd og nordsiden, minder meget om dem i Ølst kirke. Loftet i langhuset,(fladt med gipset loft), - kor og tårn med rundbuet loft. Døbefonden er en simpel udhugget granitkumme. Altertavlen fra 1594 er temmelig kedelig og smagløs, prædikestolen fra samme år forsynet med våbener og bedre træskærer arbejde, - sådan beskrives kirken i 1864 ved kirkesyn, da salig pastor Frederik Gabriel Neckelmann er sognepræst i Tvede, senere er der efter en indsamling i byen i 1922, skaffet midler til bygning af et separat beliggende ligkapel, - Der foretoges et jordsalg, af et mindre fællesareal, beliggende øst for vejen op mod præstegården, fra Bavnevej.
Der foretoges en omfattende restaurering i 1960, hvorefter kirken af Hans von Folsach blev overdraget til menigheden. Det var nyt gulv, prædikestolens restaurering og staffering, herskabsstolens flytning fra nordvæggen til tårnrummet, desuden blev der åbnet ind til kirkerummet, - endvidere blev tårnets murværk istandsat og nyt tegltag blev lagt over hele kirken, - en regulering af kirkegården har desuden fundet sted. I tårnet findes lig- sten over Chresten Munk og Anne Skram + yderligere en sten der fortæller, at disse to har forestået byggeriet af tårnet i 1584.
 
 
Hjørnkjær  Mølle:
Nedlagt omkring 1900, beliggende lige nordvest for Tvede kirke, - overløb fra mølledammen kan endnu ses, samt vandtilførselskanalen til Møllehuset.
Møllen blev først underlagt Gjessinggård i 1621, da Hungstrup solgtes, med tilhørende 3 gårde i Skalmstrup 7 gårde hvoraf 1 øde og 5 huse i Tvede, herved nedlagdes Hungstrup, hvoraf rimet: ”Gjessinggård den Røde lagde Hungstrup øde.”
Gade Mølle:
Ejendommen, der havde jordtilliggende syd for ”Rødde Å”, mølledam mod vest og i øvrigt jord i Gammeljord, blev drevet som landbrug frem til lige omkring kommunesammenlægningen i 1970, hvor Møllevej blev anlagt nord for ejendommen hen under bakken ved Bjerregårde syd, Gade Mølle var i årene før 1900 ejet af Simonsen slægten, videre til Sognefoged Kr. Thomsen, - herefter Søren Jensen, Leon Maarup Rasmussen og Jakob Salling, der frasolgte jorden.
Møllen brændte i ca. 1853, - den var da under fæste fra Gjessinggård, - Møllehuset var opført ud over Rødde Å, i forlængelse af stuehuset, møllen blev  genopført og senere nedlagt i 1916, fæstet ophørte og Godsejer Folsach, købte i stedet Lindbjerg Skov, beliggende i  Harridslev sogn, umiddelbart nord for Lindbjerg Østerhede.
 
Doktorgården og lægerne der:
I tiden op til 1883 havde nogle af byens fremmeste mænd, Peter N. Dahl, Niels Kr. Johnsen, Levin Kr. Simonsen, Niels Dahl Sørensen, C. Thomsen, Andreas Hoppe, Niels Nielsen Møller, Niels Kragh Pedersen, Morten Jacobsen, Peter H. Manø, Mikkel J. Kaae, Niels Jørgensen, Morten Pedersen og Christen Qvortrup besluttet sig for, at byen skulle have en læge, og de besluttede sig så for at bygge en lægebolig for at tiltrække en praktiserende læge.
I realregisteret over Tvede sogn ser vi, at ovennævnte lodsejere har købt en parcel af den fælles lergrav i Tvede by, hvor de har bygget og indrettet en lægebolig i det herrens år 1882.
Parcellen er det nuværende matrikel nr. 38, beliggende Gammeljord 11, i Tvede.
Af lægeforeningens registrant fremgår:
Det første sted, i landet, hvor man prøver at skaffe sig læge ved at bygge en ejendom til udlejning til dette formål, er i Tvede (Nørhald Herred). Her gik bymændene sammen i 1881 – 82 og købte en parcel af den fælles Lergrav i Tvede by og lod bygge et længehus med tilhørende stald og vognport.
Det var dengang et frit og højt beliggende hus med stor pryd- og frugthave, huset ligger der endnu og kaldes i folkemunde for ”Doktorgården”.
 
Tvede by har gennem årene udviklet sig i samme retning, som andre småbyer i det ganske land, Brugsen, købmanden, slagteren, skomageren og smeden har lukket for længst, forsamlingshuset er nedrevet og Missionshuset anvendes til lager, - byen er blevet bopæls-by for pendlere der arbejder i hele regionen.
-------------------------------
 



[1] Kilde Statistikbanken tabel BEF 44
[2] Kilde: Otto Kalkar, Vandløb gennem sumpet morads
[3] udmark, (specifikt område syd for ådalen mod Fjorden og Skalmstrup).
[4] Bosteder med mindst en husstand
[5] Kilder: Historisk årbog for Randers amt 1961, samt kirkesynsrapport 1864.

v. Finn Maul Marts, 2018. 
Tvede Vandværk A.M.B.A. | 8930 Randers Nø